|
Brian Salmon
Hvorfor Zen-To
Jeg har altid været bidt af kampsport og prøvet en del. Min første træning endte simpelthen med, at jeg kastede op i skraldespanden. Men det var den fedeste træning, jeg nogensinde have oplevet, så jeg blev ved. Træningen er hård, disciplinen skrap og jeg målrettet.
Mit mål med 2. holdet er at få rustet eleverne til kamp.
Zen-To er en klub for alle. Her er ingen gradueringer, eller nogen der ser ned på hinanden. Vi har det godt både trænere og elever imellem. Og det er en stor styrke. Det er ikke alle, der kommer her, der skal være verdensmestre, man kan også bare have lyst til at træne. Vi har et kanon sammenhold, gode fester og en god økonomi. Man lærer meget om sig selv, og hvilke grænser, man har.
Zen-To er en del af mig, som jeg aldrig slipper. Jeg er typen, der gerne vil gøre tingene 100 procent godt.
Fakta om Brian
- Begyndte i Zen-To i 1990
- Har haft 13 kampe
- Danmarksmester i 1995
- Nr. 2 til de Nordiske Mesterskaber i 1995
|